Når jeg fortæller en historie, ligger der som regel et eller andet bagved, som gør at jeg lige fortæller den historie. Gad vide om jeg kan kalde det for strategisk storytelling med et fint ord. Jeg kan godt mærke at der kommer mange engelske ord ind i vores danske sprog, og hvis jeg vil kunne begå mig internationalt, ja så må jeg jo lære at bruge disse ord. Stratetisk kan jeg vel lige så godt sidestille med manipulation, eller? Så manipulerende historie fortællinger, ja det er nok det vi går og gør i dagligdagen, når vi fortæller små hvide løgne. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg gør det da. Hvis der er noget jeg gerne vil have igennem, så ved jeg da også for det meste hvordan jeg skal manipulere, eller stratetisk fortælle hvad jeg har brug for. Jeg tænker også at det er det de store ledere gør, når de skal have vendt organisationerne til en anden retning, så de bedre kan profiterer af det. Så er der jo også lige eventyrerne, og tro det eller ej, men her ligger der også nogle psykologiske fortællinger bag. tag for eksempel Den grimme ælling, der hele tiden forsøger at gøre sig venner med alle, for til sidst at finde den gruppe han hører til, og derved føler sig som en svane – han ligner de andre. En historie man kan bruge til børn, der har det lidt svært med at finde venner – det skal nok gå, bare tænk på den grimme ælling.
